Takket være en hurtig indsats fra folk på stedet lykkedes det at slukke brand ved grisestald med cirka 400 søer, inden det gik helt galt.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Det kunne være gået langt værre, end tilfældet var, da der kort før klokken 16.30 udbrød brand i en staldbygning med cirka 400 grise på en landejendom ved Flintinge på Østlolland.
Her var der gået ild i et par bigballer med halm og noget af det strøelse, søerne (grisene) går på.
Ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var der dog allerede ydet en stor og vigtig indsats af folk på stedet - blandt andet landmanden selv og flere bygningsarbejdere - inden brandvæsnet nåede frem.
Og han tøver ikke med at give dem en stor del af æren for, at branden ikke udviklede sig langt værre. - Det var en utroligt stor indsats af dem, roser han.
Ifølge indsatslederen lå den brændende halm ved en af indgangene til staldbygningen, men bygningsarbejderne havde i samarbejde med landmanden gjort, hvad de kunne, for at få halmen væk fra bygningen.
Annonce
- Det brændte stadig lidt, så vi satte alt ind på at bekæmpe branden, og der gik heller ikke ret længe, før vi havde den under kontrol. Men stalden var fyldt med røg, så en del af søerne måtte tilses af en dyrlæge, fortæller Brian Midjord Petersen.
Brandvæsnet kunne forlade stedet igen et par timer senere, efter at man sammen med landmanden også havde forsøgt at ventilere røgen ud af bygningen igen.
Ifølge Brian Midjord Petersen nåede der at brænde en bigballe og noget af yderligere en samt et cirka 30 kvadratmeter stort område med strøelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned