Brand i sukkerfabriks tørreri

Foto: Jan Knudsen

Røg og lugt var så kraftig, at folk på torvet i Nakskov troede, der også var ild i Jyske Bank.

Offentliggjort Sidst opdateret

I går klokken 16.48 blev Lolland Brandvæsen kaldt til sukkerfabrikkens tørreri, hvor der var gået ild i en tromle.

Brandfolkene fik nedkæmpet ilden, der havde fået godt fat, så den ene af de tre linier på fabrikkens tørreri måtte lukkes, mens skadeservice blev sat ind.

Der kom også en anmeldelse om husbrand på Axeltorvet, men det var en fejlalarm, idet det var den kraftige røg og lugt fra tørreriet, der fik folk på torvet til at tro, at der var ild i Jyske Bank.