Brand i Tinglev udviklede tyk og sundhedsskadelig røg
Mandag aften udbrød der brand i en bygning i Tinglev i Sønderjylland. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Natten til tirsdag har brandvæsnet fået kontrol over flammerne i bygning i Tinglev i Sønderjylland.
En brand i en fabriksbygning i Tinglev i Sønderjylland er efter flere timers slukningsindsats under kontrol.
Det oplyser vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi natten til tirsdag.
Branden udviklede så kraftig røg, at beboere i området mandag aften blev opfordret til at lukke vinduerne og holde sig indendørs.
- Ilden bredte sig på et tidspunkt også til en nabobygning, fortæller vagtchefen.
Der er ingen meldinger om personskader som følge af branden.
Det var en genbrugsfabrik for plastic på J. Schilgen Vej i Tinglev, som af endnu ukendte årsager brød i brand. Det brændende plastikmateriale udviklede ekstra tyk og sundhedsskadelig røg.
- Der er stadig røg, men den stiger lige op i luften, fordi der ikke er nogen vind, siger vagtchef Henrik Sønderskov.
Den kraftige røg fra bygningen fik Banedanmark til at indstille togdriften mellem Tinglev og Sønderborg i flere timer.
Vagtchefen oplyser, at der natten til tirsdag igen er åbnet for togtrafikken mellem de to byer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker