Brand i tog
Otte passagerer var med tog, da der udbrød brand. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Samtlige håndslukkere på lokal tog blev taget i brug, for at dæmpe brand.
Heldigvis kom ingen til skade, da der torsdag aften opstod brand i et passagertog på Lollandsbanen, men der skete en del skade på motoren.
Branden opstod, mens toget var på vej fra Ryde Station til Søllested Station, hvilket udløste røg i togkabinen.
- Lokomotivføreren gjorde en fantastisk indsats, lige efter bogen, siger indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, Henrik Christensen.
Han sørgede først for at få guidet alle otte passagerer ud på perronen ved Søllested Station og dernæst at holde ilden nede med samtlige håndslukkere på toget.
- Han brugte alt, hvad der var af skum og CO2 til at holde ilden nede, indtil vi nåede frem og slukkede ilden, siger indsatslederen.
Ifølge Henrik Christensen forholdt passagererne sig roligt og fulgte med en vis spænding slagets gang, mens togføreren var noget rystet.
Toget er nu bugseret til Nakskov.
Ifølge indsatslederen opstod branden af endnu ukendte årsager. Politiet mener, at branden muligvis kan skyldes en bremseklods, der hang.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker