Brand i Vanløse efterlader 90 familier uden tag over hovedet
12 opgange er brændt. Tagbrand raserer en etageejendom på Grøndals Parkvej i Vanløse. Foto: Nils Meilvang/Ritzau ScanpixNils Meilvang/Ritzau Scanpix
90 familier står uden tag over hovedet efter en voldsom brand i Vanløse fredag. Det oplyser Københavns Politi.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mere end 100 brandfolk har arbejdet på at slukke en omfattende brand i et etagebyggeri på Grøndals Parkvej i Vanløse i København siden fredag eftermiddag.
Omkring 90 familier står lige nu uden tag over hovedet som følge af branden, oplyser Københavns Politi på Twitter fredag aften. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver det videre.
Michael Møller, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, har i sine 37 år hos beredskabet ikke set noget lignende, siger han til TV 2 Lorry.
- Jeg har været her i 37 år, og jeg har aldrig set en brand som den her, siger han.
Beredskabet forventer, at der kan komme til at gå flere døgn, inden branden er endeligt slukket, oplyser det til mediet. Tidligere fredag var meldingen, at 12 opgange var blevet påvirket af branden. Det tal kan være højere.
Annonce
Brandslukningsarbejdet involverer foruden brandfolkene også frivillige, skriver beredskabet på Twitter.
Politiet har i løbet af dagen assisteret med at få evakueret de beboere, man mente var nødvendigt.
Der er som følge af branden foretaget afspærring på både Grøndals Parkvej og Godthåbsvej, som vil blive opretholdt frem til lørdag formiddag, lyder meldingen fra politiet fredag aften.
- Derfor skal borgere og trafikanter følge politiets anvisninger, siger vagtchef Thomas Hjermind.
Politiet har fredag eftermiddag været i gang med at foretage vidneafhøringer, men da var det endnu for tidligt at sige noget om årsagen til branden. Det kan det først sige noget om, når branden er slukket.
Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 13.47. Siden har branden spredt sig ned gennem bygningen og til siderne. Det viser billeder fra stedet.
I forhold til de berørte borgere i området arbejder politiet sammen med kommunen om at få dem genhuset. Borgere er af Københavns Kommune og forsikringsselskaber blevet orienteret om muligheder for genhusning.
Derudover har Københavns Politi sikret, at beboerne får mulighed for krisehjælp, "da det kan være en stærkt traumatiserende opleve at se alt, hvad man har samlet sammen i sit liv, gå op i flammer". Det skriver politiet på Twitter.
12 opgange er brændt. Tagbrand raserer en etageejendom på Grøndals Parkvej i Vanløse. Foto: Nils Meilvang/Ritzau ScanpixNils Meilvang/Ritzau Scanpix
12 opgange er brændt. Tagbrand raserer en etageejendom på Grøndals Parkvej i Vanløse. Foto: Nils Meilvang/Ritzau ScanpixNils Meilvang/Ritzau Scanpix
Storbrand Grøndalsparkvej. Skaderne på bygningen er omfattende og ca. 90 familier står nu uden tag over hovedet. På vores opsamlingssted har Københavns Kommune og forsikringsselskaberne orienteret om mulighederne for genhusning. Der er ingen tilskadekomne konstateret. #politidk
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet