Brand i villa: - Da jeg kommer frem, er ilden gået igennem taget
Billedet stammer ikke fra onsdagens aktion i Eskilstrup. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
En brand i en emhætte er gået igennem taget og har ødelagt tagkonstruktionen på en villa i Eskilstrup. Brandfolkene kæmper onsdag aften for at redde underetagen, fortæller indsatsleder.
En brand, der er startet i en emhætte, har onsdag først på aftenen gjort stor skade på en villa i Eskilstrup.
Det fortæller Brian Midjord Petersen, der er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
- Da jeg kommer frem, er ilden gået igennem taget, hvor udsugningen til emhætten sidder. Der har vi en fuld brandudvikling oppe under tagkonstruktionen i villaen, forklarer indsatslederen.
Forsøger at redde underetage
Anmeldelsen kom klokken 17.35, og brandfolk fra stationerne i Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing og Sakskøbing ilede til for at gøre has på ilden. I alt er 15 mand kommet frem til huset.
Læs også: 52-årig sigtet efter brand
Og da Folketidende taler med indsatslederen klokken 18.15, er det lykkedes at få slukket branden.
- Tagkonstruktionen er ødelagt, men vi forsøger at redde underetagen så meget, som vi nu kan. Det tror jeg faktisk kan lykkes, siger Brian Midjord Petersen og fortsætter:
- Vi har rimelig kontrol på det nu. Der er en masse, der ulmer oppe i tagkonstruktionen - brandlommer, der ligger og ulmer deroppe. Nu skal vi prøve at komme ind til det uden at ødelægge for meget, siger han og fortæller, at han vil skyde på, at brandvæsenet vil være i huset de næste to timer.
Ryger fra tagkonstruktionen
Da Folketidende træffer indsatslederen klokken 20.15, siger han, at brandfolkenes arbejde nærmer sig sin afslutning.
- Der er stadig en smule, der ligger og ryger oppe i tagkonstruktionen. Vi har lige sendt et hold derop for at undersøge det, fortæller Brian Midjord Petersen.
- Det er det sidste, der mangler at blive slukket. Jeg regner med, vi er herude en times tid endnu, lyder det.
Han fortæller, at der er kommet en mængde vand ned i underetagen efter slukningsarbejdet. Skadesservice er på stedet og tager hånd om underetagen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker