Brand i villa i Nakskov

En person er sendt til observation for røgforgiftning, efter der blev anmeldt en brand i et hus i Nakskov klokken 7.09.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 7.09 blev der anmeldt en brand i et hus på Rødbyvej i Nakskov. Her var et eller andet tæt ved brændeovnen blevet antændt, og røgudviklingen vækkede konen i huset, som ringede til sin mand og brandvæsnet.

Branden var ifølge indsatsleder hos Lolland Brandvæsen Martin Mikkelsen íkke alt for alvorlig og var allerede under kontrol under en time senere.

Der er ingen tilskadekomne, men kvinden er blevet sendt til observation på Nykøbing F. Sygehus for røgforgiftning. Branden nåede ikke at udvikle sig, og huset har derfor hovedsageligt fået røgskader, som nu skal udbedres.