Brand på Frederiksberg sender to mænd på hospitalet
To mænd er bragt på hospitalet, efter at der opstod en brand i en lejlighed på Alhambravej på Frederiksberg natten til mandag. Foto: Pressefoto, Falck/arkiv/Free
Pressefoto, Falck/arkiv/Free
En mand er efter brand indlagt med forbrændinger, mens en anden er indlagt til observation for røgforgiftning.
To mænd på henholdsvis 33 og 49 år er natten til mandag bragt på hospitalet, efter at der opstod en brand i en lejlighed på Alhambravej 14 på Frederiksberg.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix tidligt mandag morgen.
- Den ene har fået noget, der ligner andengradsforbrændinger, mens den anden er blevet indlagt til observation for røgforgiftning, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om branden i lejligheden på tredje sal klokken 01.57.
De to mænd var de eneste, som var til stede i lejligheden.
- Vi er ikke sikre på, hvor i lejligheden branden opstod, men vi har en formodning om, at det var i stuen. Det skal tekniske undersøgelser dog slå fast i løbet af i dag (mandag, red.), siger Henrik Brix.
- Lejligheden er ikke beboelig i øjeblikket. Dele af den har fået kraftige røgskader, siger han.
De fleste beboere i opgangen kom ud af sig selv. Og da brandvæsenet nåede frem, sørgede brandmænd for, at alle blev evakueret.
- Langt de fleste beboere kan vende tilbage med det samme. Men beboerne i to af lejlighederne skal genhuses, siger Henrik Brix.
Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker