Brand på havn i Aarhus er slukket efter sort røgudvikling
En brand på Sydhavnen i Aarhus er slukket, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Stig Heidemann. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Flammer fik fat i en ældre lagerbygning på Sydhavnen i Aarhus. Bygningen er nedbrændt. Ingen kom til skade.
Trods voldsom udvikling af sort røg fra en brand fredag aften i en lagerbygning på havnen i Aarhus kom ingen personer til skade.
Politiet oplyser lørdag formiddag, at bygningen brændte ned, men at ingen personer kom til skade, hverken på grund af branden eller røgudviklingen.
Branden brød ud i en ældre lagerbygning på Sydhavnsgade. Og bygningen indeholdt halm, oplyste Beredskabsstyrelsen fredag aften på Twitter.
Det væltede ud med sort røg fra bygningen fredag aften, og det fik myndighederne til at opfordre folk i området til at holde sig inden døre.
På et tidspunkt, da problemet med røgen var værst, bad man folk om at lukke vinduerne og holde sig på afstand af røgfanen.
Bygningen var overtændt, da Østjyllands Brandvæsen nåede frem med de første slukningskøretøjer. Brandvæsenet indsatte flere end 20 mand på opgaven.
Indsatslederen sagde ved 20-tiden, at branden var "slået ned". Men først sent fredag aften var ilden slukket, så afspærringerne i området kunne ophæves.
Brandvæsenet var lørdag morgen stadig på stedet for at føre tilsyn med brandtomten.
Brandårsagen er fortsat ukendt.
Brandtomten var lørdag morgen fortsat så varm, at brandteknikere ikke kunne komme i gang med at undersøge stedet for at klarlægge brandårsagen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker