Brand på herberg koster ældre mand livet
En 69-årig mandlig beboer på et herberg i Næstved døde ved midnatstid af voldsomme forbrændinger, han havde pådraget sig tidligere søndag.
Personalet på herberget Marskgården fandt manden omspændt af flammer på sit værelse sidst på eftermiddag og forsøgte at få slukket ilden med blandt andet brandtæpper.
- Der blev slået alarm klokken 17.43, og manden var ved bevidsthed, men svært forbrændt, da vi ankom.
- Han blev omgående overført til Rigshospitalet, hvor han døde omkring midnat, siger Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Teknikere vil mandag forsøge at finde årsagen til dødsbranden.
- Vi ved, at han var ryger. Men om branden er forårsaget af en cigaret, har vi endnu ingen anelse om. Der er ingen tegn på en forbrydelse i forbindelse med branden, siger vagtchefen.
- Han var ved bevidsthed, både da han blev kørt på hospitalet, og da han kom derind, men han var forbrændt på store dele af kroppen, fortæller vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde