Brand på Læsø koster vognmand millioner af kroner
En lade er brændt ned på Læsø. Det har kostet en vognmand hele forretningen.
Lørdag aften har været hård ved en vognmands forretning på Læsø. En brand i en lade har slugt flere køretøjer og værdier for flere millioner vurderes at være gået op i røg.
Klokken 18.18 modtager Nordjyllands Politi et opkald om en brand på Læsø. En lade står i flammer, lyder meldingen ifølge vagtchef Henrik Beck.
Efter en times kamp mod flammerne vandt brandvæsnet kontrollen. Efter ilden var nedkæmpet stod det klart, at ladens indhold var brændt ned.
- En lastbil, en varebil, en minilæser og et fuldt lastvognstog går til i flammer. Man taler løst om skader for fem til syv millioner kroner, der er gået til, siger Henrik Beck.
Resterne fra branden er så omfattende, at politiet endnu ikke har undersøgt stedet, oplyser vagtchefen. Derfor har Henrik Beck intet bud på brandens årsag lørdag aften.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker