Brand på nordjysk vindmøllefabrik var måske påsat
Nordjyllands Politi mistænker ukendte gerningsmænd for at sætte ild til fem kostbare vindmølle-støbeforme på en vindmøllefabrik i Aalborg søndag eftermiddag.
- Branden er muligvis påsat. Vi har afspærret et område derude, og vores teknikere går formentlig i gang med arbejdet i morgen, fortæller vagtchef Bruno Brix.
Politiet modtog anmeldelsen om branden på Siemens Wind Powers fabrik i den vestlige del af Aalborg klokken 14.48.
De brændende støbeforme udviklede giftig røg, men røgen har ikke udgjort nogen fare for beboere i området.
- Vi fik at vide med det samme, at røgen var giftig, og at den drev lidt ind over Aalborg. Men den steg til vejrs meget hurtigt. Og branden blev slukket meget hurtigt, siger Bruno Brix.
Vagtchefen ønsker ikke at komme ind på, hvorfor branden kan være påsat.
- Det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Det er omstændighederne derude, der gør, at vi undersøger det nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker