Brand på Nørrebro: Beboere må evakueres
Opgang blev så røgfyldt, at brandvæsnet måtte udstyre beboerne med særlige røgmasker for at få dem ud.
En brand i en stuelejlighed i Smedegade på Indre Nørrebro i København udviklede tidligt torsdag morgen så kraftig røg, at ejendommens beboere måtte iføres masker og evakueres.
- Opgangen var fyldt med røg, så vi måtte give overboerne særlige filtermasker på, som vi bruger, når vi evakuerer på grund af røg, siger operationschef Michael Møller, Københavns Brandvæsen.
Ingen kom til skade ved branden, som torsdag formiddag stadig krævede efterslukning.
Ilden opstod torsdag morgen ved 7-tiden i en stuelejlighed i den fireetages ejendom.
Branden udviklede sig dramatisk, fordi lejligheden var så overfyldt med ting, at brandfolkene ikke kunne komme til vinduerne. Desuden udgjorde tingene i sig selv stor brandfare.
- Der har tilsyneladende boet en samler, for lejligheden var pakket med ting og udgjorde en temmelig stor brandbelastning, siger Michael Møller.
Fordi brandvæsnet ikke kunne komme til vinduerne i den brændende lejlighed, blev røgen inde i huset, hvilket førte til den dramatiske evakuering af beboerne.
Ud over lejligheden, hvor ilden opstod, er yderligere en lejlighed i opgangen blevet røgskadet.
Der er torsdag ingen forklaring på, hvad det var der gik ild i.
Stuelejligheden vil blive undersøgt af politiets brandteknikere for at finde ud af, hvordan ilden opstod.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker