Brand på Oslo-båden forbliver uopklaret
Arnestedet er fundet, men årsagen til novemberbranden på Oslo-færgen Pearl of Scandinavia forbliver uopklaret.
En brandundersøgelse konkluderer, at arnestedet til branden på Oslo-færgen Pearl Of Scandinavia i november ganske rigtigt var batteripakken i en el-bil fra det nu konkursramte Afuture EV i Sakskøbing.
Men det har ikke været muligt at finde frem til den egentlige brandårsag, oplyser efterforskningsleder Bertel Hejlesen fra Københavns Politi.
Branden opstod i batteripakken under el-bilens bagende på et aflåst vogndæk under sejladsen fra Oslo til København 17. november. Ilden blev slukket af færgens sprinkleranlæg.
Ingen mennesker kom noget til, men der skete store materielle skader.
Det var fremme, at bilens ejer skulle have anvendt et tilvirket kabel til opladning af bilen, og at dette kabel skulle være årsagen til branden.
- Men dette afviser brandundersøgelsen, siger Bertel Hejlesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker