Brand på plejehjem i Glumsø koster mand livet
Det var formentlig uforsigtighed ved tobaksrygning, der tirsdag aften startede en brand på et plejehjem.
En 86-årig mand har tirsdag aften mistet livet ved en brand på et plejehjem i Glumsø mellem Næstved og Ringsted.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politi og brandvæsen fik alarmen om branden klokken 20.
Branden begrænsede sig til mandens værelse, og det var ikke nødvendigt at evakuere de øvrige beboere på plejehjemmet.
- Det tyder på, at branden opstod på grund af uforsigtighed i forbindelse med rygning, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Men brandstedet skal undersøges nærmere i morgen i dagslys, før vi kan være sikre, tilføjer han.
De pårørende til den ældre mand er underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde