Brand på stutteri: Kvinde besvimer i røgfyldt bygning
En brand på et stutteri i Vestjylland udviklede sig natten til torsdag dramatisk, da en kvinde besvimede i en tilrøget bygning.
Kvinden var ansat på stutteriet i Bækmarksbro vest for Holstebro, og hun forsøgte sammen med flere andre at redde hestene ud af stalden, da der var gået ild i en ladebygning på gården. Men under redningsaktionen gik det galt.
- Vi formoder, at hun er blevet sparket af en hest. Hun er i hvert fald besvimet inde i en af de her røgfyldte bygninger, men blev reddet ud af en af vores patruljer, der ankom til stedet, siger vagtchef Jeppe James Olsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden var stadig bevidstløs, da hun blev hentet af en ambulance. Vagtchefen kender endnu ikke hendes tilstand.
Brandvæsnet er tidligt torsdag morgen i fuld gang med at slukke flammerne, som blussede op omkring klokken 4.
Alle hestene skulle være blevet reddet ud, siger politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker