Brand truede fjernvarme skorsten

Foto: Arkivfoto

En brand i skorstenen ved Gedser Fjernvarme anlæg truede onsdag med at vælte skorstenen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før klokken otte onsdag morgen udbrød der brand i en skorsten på Gedser Fjernvarme. Branden var så voldsom, at der en kort overgang var frygt for, at skorstenen skulle styrte sammen, og derfor blev politiet også kaldt til stedet. Det lykkedes dog at få slukket branden, uden at skorstenen væltede. Branden opstod ifølge politiets døgnrapport formentlig, fordi der gik ild i nogle gamle fuglereder inde i skorstenen.