Brand ved jernbane

Det var et område ved togskinnerne på falstersiden lige før man kommer op på selve broen, hvor der var brand. Foto: Claus Hansen

Togdriften blev indstillet, mens brandvæsen slukkede brand tæt ved skinnerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et græsområde tæt ved jernbanen på Brovejen i Nykøbing brød onsdag formiddag i brand.

- Vi kan ikke umiddelbart sige noget om brandårsagen, fortæller indsatsleder ved Lolland-Falsters Brandvæsen Brian Midjord, men det er meget tørt derude.

Da branden var så tæt på skinnerne, bad brandvæsnet om at få indstillet togtrafikken i cirka et kvarter, mens slukningsarbejdet stod på.