Brand ved svinestald blev slukket i tide
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
En effektiv alarm og hurtig reaktion fra folk i nærheden forhindrede formentlig, at en brand på en landejendom på Vestlolland udviklede sig.
- Det nåede heldigvis ikke at blive så alvorligt.
Sådan lød den første reaktion fra indsatsleder Martin Mikkelsen fra Lolland-Falster Brandvæsen, efter, at han sammen med brandfolk fra Falck i Nakskov kort efter klokken 10 mandag formiddag blev kaldt ud til en melding om gårdbrand med fare for dyr.
Ved en svinestald på en landejendom lidt udenfor Sandby på Vestlolland var der gået ild i noget halm i forbindelse med, at en maskine var i gang med at snitte halmen, så det kunne bruges som foder til grisene.
Ifølge indsatslederen har der formentlig ligget en sten et sted i halmen, som i forbindelse med processen har antændt en gnist, hvorefter der gik ild i halmen.
En alarm på udstyret gjorde dog hurtigt folk på ejendommen opmærksom på, at der var noget galt, og det lykkedes dem at holde ilden i ave, indtil brandfolkene nåede frem og fik slukket branden helt.
Branden udviklede en smule røg, som brandfolkene dog hurtigt fik blæst ud igen. Ingen dyr eller mennesker kom noget til i forbindelse med branden, oplyser indsatslederen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub