Brandårsag klarlagt

Foto: Jakob Poulsen, arkivfoto

Branden, der i sidste uge brød ud i et værksted på Falster og spredte sig til stuehuset, er nu opklaret.

Offentliggjort Sidst opdateret

HORREBY Årsagen til branden, der i sidste uge ødelagde et værksted på Nykøbingvej ved Horreby, er nu blevet opklaret.

- Branden er sket under en reparation af en bil på værkstedet, siger efterforskningsleder Bo von Würden fra politiet.

Ejendommen rummede et værksted, hvor der blev repareret biler. Det var under en sådan reparation, at branden brød ud.

Værkstedet på ejendommen blev helt ødelagt ved branden, men ingen mennesker kom noget til.

Under branden var Nykøbingvej mellem Horreby og Nørre Ørslev spærret for trafik i et stykke tid.