En eller flere molotowcocktails blev fredag morgen lidt før klokken seks kastet mod en privat bolig på Lemvigvej i Holstebro. Hverken huset eller dets beboere kom til skade under angrebet.
Blot to husnumre længere nede ad vejen ligger et hus, hvor en lille gruppe rockere fra en Hells Angels-undergruppe ved navn Ein Hejrer holder til. Politiet tror, at det var det hus, der var det egentlige mål for det brandfarlige kasteskyts.
- Vi er så langt i efterforskningen nu, at vi kan sige, at der er kastet mod den forkerte adresse, siger Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet blev kontaktet af en person, der netop havde set flere gerningsmænd på stedet i færd med at kaste de brændende bomber mod huset.
- Indtil videre har vores efterforskning vist, at der højst sandsynligt er tale om intern rivalisering i gruppen og altså ikke en kamp mellem forskellige rockerfraktioner, siger Michael Kjeldgaard.
Ein Hejrer er en lille gruppering med blot 10-15 medlemmer i Holstebro og en lignende i Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker