Brandfolk evakuerer op mod 200 natklubgæster i København
Flere gæster på natklubben Penthouse har fået mindre skader efter en brand på stedet, oplyser politiet.
Omkring et par hundrede mennesker er natten til lørdag blevet evakueret fra natklubben Penthouse i Nørregade i det indre København på grund af meldinger om ild.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.
- Vi ved ikke så meget endnu, men der er sandsynligvis tale om noget brændt udsmykning i loftet, som har dryppet ned på folk, siger han kort efter klokken 4.
- Der er nogle, som har fået mindre brandskader af det brændte materiale, men ingen er kommet alvorligt til skade. Folk er blevet tilset af en læge på stedet, tilføjer han.
Politiet har endnu ikke et overblik over, hvor mange mennesker der er kommet til skade. Det vides heller ikke præcist, hvor mange der er blevet evakueret, men vagtchefen vurderer, at der er tale om et par hundrede mennesker.
Kort før klokken 4.30 skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter, at brandvæsenet har slukket branden.
- Vi kontrollerer for brandspredning til resten af bygningen og ventilerer røgen ud, skriver beredskabet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde