Brandfolk fandt død person i overtændt hus på Lolland
En brand i Horslunde på Lolland har kostet en person livet. Nu skal brandårsagen fastslås. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Politiets teknikere skal nu i gang med at fastslå brandårsag, og den afdøde skal identificeres.
En person er fundet død i et hus ved Horslunde på Lolland efter en brand, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet modtog via 112 en anmeldelse kort før klokken 8 mandag morgen, fortæller politiets vagtchef Jens Frederiksen.
- Da brandvæsnet og vi kom derud, var huset fyldt med sort røg. Huset var overtændt, inden brandvæsnet fik slukket ilden, fortæller vagtchefen.
Begrebet overtænding betyder, at temperaturen i et rum bliver så høj, at der går ild i alle brandbare overflader i rummet.
Da brandfolkene gik i huset, som ligger på Nakskovvej, fandt de liget af en person. Endnu ved politiet ikke, hvem den afdøde er.
Hvad der har været årsag til branden, ved politiet heller ikke på nuværende tidspunkt.
- Det er stadig ret ny, så nu skal vi have teknikere ud for at kigge på stedet, lyder det fra Jens Frederiksen.
Heldigvis bliver der længere og længere mellem de brande, som kræver menneskeliv. Sidste år omkom 52 personer herhjemme på grund af brand, viser tal fra Beredskabsstyrelsen. Det er det laveste antal i 40 år.
I sidste uge fortalte styrelsens analysechef, Bo Torp Henriksen, til Ritzau, at det lave antal formentlig skyldes, at stadig flere får sat røgalarmer op i hjemmet.
Rygning er det hyppigste årsag til de brande, som koster menneskeliv.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker