Brandfolk finder mistænkelig genstand i København
Københavns Politi er færdig med sine undersøgelser på Søndre Fasanvej, hvor man undersøgte en mistænkelig genstand. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox/arkiv
Forsvaret blev tilkaldt for at undersøge en mistænkelig genstand i København.
Københavns Politi er færdig med sine undersøgelser på Søndre Fasanvej, hvor man blev kaldt ud i forbindelse med en brand.
I forbindelse med slukningsarbejdet fandt man en mistænkelig genstand, som man var nødt til at undersøge nærmere.
- Det var opladning af batterier til cykler, der gik galt og batteri eksploderede, skriver politiet på Twitter.
Tasja Parize, der er kommunikationschef i Københavns Politi, sagde tidligere fredag aften, at området var afspærret, og at nogle beboere blev evakueret.
Ingen personer er kommet til skade, men køkkenet i lejligheden, hvor branden opstod er blevet beskadiget.
Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, blev tilkaldt for at undersøge genstanden nærmere, men her har man altså konstateret, at det ikke var noget alvorligt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned