Brandfolk har efter halvandet døgn fået bugt med brand i Slangerup
Hjemmeværnet bevogter en gård i Slangerup, efter at den lørdag blev slukket. Tidligere bevogtede politiet gården. Mand er sigtet for brandstiftelse. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En 36-årig mand er sigtet for at have stiftet en brand i Slangerup. Han blev fredag løsladt efter afhøring.
Brandfolk har lørdag efter over halvandet døgns slukningsarbejde fået slukket en brand på en gård i Slangerup.
Det oplyser Flemming Hansen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, tidligt natten til søndag.
Beredskabet rykkede ud til branden natten til fredag.
Vagtchef Nick Jensen fortalte lørdag eftermiddag, at det var ild i nogle halmballer, som brandfolkene kæmpede med.
Ingen er kommet til skade i branden.
En 36-årig mand blev anholdt og sigtet for at have stiftet branden, skriver TV 2 Kosmopol. Han blev løsladt efter endt afhøring, fordi politiet vurderede, at der ikke var grundlag for at forsøge at få ham varetægtsfængslet.
Han er dog fortsat sigtet i sagen.
Natten til søndag kender politiet ikke til en mulig brandårsag.
- Man kan ikke lave undersøgelser, før arnestedet er kølet af, sagde Nick Jensen lørdag eftermiddag og fortalte, at undersøgelserne tidligst kan blive lavet i næste uge.
Efter branden er helt slukket, er Hjemmeværnet blevet indsat på stedet, hvor de bevogter gården. Det fortæller vagtchef Flemming Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker