Brandvæsnet var mandag ved 16-tiden ved at have kontrol over en brand, der hærger et pakhus på Sydhavnen i Kalundborg.
- På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at ilden breder sig, siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Pakhuset er fyldt med 1000 ton træpiller.
Der er fortsat en kraftig røgudvikling fra branden. Politiet understreger, at røgen ikke er giftig.
I forbindelse med branden er en 52-årig mand blevet lettere forbrændt. Han er kørt til behandling på sygehuset.
Politiet fik meldingen om branden klokken 14.25. Ilden var fra begyndelsen så voldsom, at trykket fik tagplader til at løfte sig.
Brandvæsnet i Kalundborg har fået hjælp af kolleger fra Slagelse til at bekæmpe ilden. Der er ikke noget bud på, hvornår branden er slukket.
Politiet opfordrer folk til at holde sig væk, så brandfolkene kan komme til.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned