Brandfolk på sjælden redningsopgave på loft
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Ambulancefolk måtte tilkalde hjælp fra brandvæsnet, da en tilskadekommen mand skulle hjælpes på Fejø.
Seks brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen blev sent søndag eftermiddag kaldt ud til en opgave af den mere sjældne slags.
Brandvæsnet blev bedt om at assistere to ambulancefolk, som var kaldt ud til en mand, der var kommet til skade på et loft i en bygning på Herredsvej på Fejø og ikke kunne komme ned ved egen hjælp.
- De havde lidt problemer med at få den tilskadekomne ned selv, så vi tog ham over i en speciel båre - det vi kalder en skålbåre, som også er sådan en, man bruger, hvis man skal hejse en patient op i en helikopter, og så sliskede vi ham ned meget kontrolleret, hvorefter ambulancefolkene overtog derfra.
- Det er ikke ret tit, vi har den type opgaver, for i langt de fleste tilfælde kan ambulancefolkene klare det selv, men lige her var det lidt vanskeligt for dem, fortæller indsatsleder Henrik Brøndbjerg Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Det vides ikke, hvor slemt manden var kommet til skade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde