Brandfolk rykkede talstærkt ud - men fandt hverken røg eller ild
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Det viste sig at være falsk alarm, da brandvæsnet tirsdag morgen blev kaldt ud til en brand på Vestlolland.
10 brandfolk og en indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen hastede tirsdag morgen afsted til en melding om brand i et hus i Vesterborg på Vestlolland.
Men det skulle vise sig, at der ikke var nogen brand at slukke.
- Alarmen kom ind til 112 via et alarmselskab, men vi kunne hverken se røg eller ild nogen steder. Vi undersøgte stedet grundigt og brugte også et termisk kamera for at være sikre på, at der ikke var noget, der lå og ulmede, fortæller indsatsleder Lars Krygermeier.
Der blev slået alarm til 112 kort før klokken 7, og der blev sendt brandfolk fra både Nakskov og Stokkemarke, men de fik altså ikke brug for vand.
- Det sker heldigvis ikke så tit, siger Lars Krygermeier om den "forsvundne" brand.
Der var ingen mennesker på adressen, da brandvæsnet kom frem.
Det vides ikke med sikkerhed, hvordan der kunne blive registreret en alarm hos alarmselskabet, der alarmerede 112, selvom der altså ikke var nogen brand.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker