Brandfolk rykker hurtigere ud
Sidste år tog det i gennemsnit brandfolk syv minutter og 45 sekunder at rykke ud til hærgende flammer i hele landet, viser Beredskabsstyrelsens årsstatistik, der er offentliggjort mandag.
Det er seks sekunder hurtigere end 2011 og 22 sekunder hurtigere end 2010.
Knap otte ud af 10 udrykninger kom frem på under 10 minutter, mens 94 procent var fremme, inden der var gået et kvarter.
Hurtigst gik det med blå blink i Region Hovedstaden, hvor brandfolk var fremme på seks minutter og 18 sekunder i gennemsnit.
Modsat tog det brandfolk i Nordjylland ni minutter og 39 sekunder i gennemsnit, før de var fremme.
En ting er brandfolkenes evne til at træde på speederen i trafikken. Et andet er hurtigheden til at komme i støvlerne på stationen.
Sidste år tog det i gennemsnit brandfolkene to minutter og 31 sekunder fra alarmopkaldet kom ind, til brandbilen forlod stationen. Det er fire sekunder hurtigere end i 2011 og 12 sekunder hurtigere end i 2010.
Når alarmen lød, kom brandfolkene ud af porten på et minut hver fjerde gang. Mere end ni ud af 10 gange tog det under fem minutter.
Igen var Region Hovedstaden hurtigst, og det tog i gennemsnit hovedstadens brandfolk et minut og 51 sekunder at få udstyret på og komme af sted.
De mest langsomme brandfolk var i gennemsnit tre minutter og 25 sekunder fra alarmopkald til rullende brandbil. De kom fra Region Sjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned