Af Ritzau og Jakob Poulsen
Sidste år tog det i gennemsnit brandfolk syv minutter og 45 sekunder at rykke ud til hærgende flammer i hele landet, viser Beredskabsstyrelsens årsstatistik, der er offentliggjort mandag.
Det er seks sekunder hurtigere end 2011 og 22 sekunder hurtigere end 2010.
Knap otte ud af 10 udrykninger kom frem på under 10 minutter, mens 94 procent var fremme, inden der var gået et kvarter.
Hurtigst gik det med blå blink i Region Hovedstaden, hvor brandfolk var fremme på seks minutter og 18 sekunder i gennemsnit.
Modsat tog det brandfolk i Nordjylland ni minutter og 39 sekunder i gennemsnit, før de var fremme.
En ting er brandfolkenes evne til at træde på speederen i trafikken. Et andet er hurtigheden til at komme i støvlerne på stationen.
Sidste år tog det i gennemsnit brandfolkene to minutter og 31 sekunder fra alarmopkaldet kom ind, til brandbilen forlod stationen. Det er fire sekunder hurtigere end i 2011 og 12 sekunder hurtigere end i 2010.
Når alarmen lød, kom brandfolkene ud af porten på et minut hver fjerde gang. Mere end ni ud af 10 gange tog det under fem minutter.
Igen var Region Hovedstaden hurtigst, og det tog i gennemsnit hovedstadens brandfolk et minut og 51 sekunder at få udstyret på og komme af sted.
De mest langsomme brandfolk var i gennemsnit tre minutter og 25 sekunder fra alarmopkald til rullende brandbil. De kom fra Region Sjælland.
Lokalt var brandfolkene i Guldborgsund og Lolland Kommuner i gennemsnit henholdsvis tre minutter og 42 sekunder og tre minutter og 27 sekunder om at komme afsted, når alarmen lød. Det er for Guldborgsunds vedkommende lidt hurtigere end sidste år, mens det for Lollands vedkommende er en anelse langsommere.
Ser man på den tid, der gennemsnitligt gik fra, alarmen lød og til brandfolkene var fremme på stedet, har både Lolland og Guldborgsund forbedret sig i forhold til sidste år.
I Guldborgsund Kommune var den gennemsnitlige udrykningstid i 2012 ni minutter og 14 sekunder, hvilket er næsten 50 sekunder bedre end året før, mens tallet for Lolland var ni minutter og 15 sekunder mod ni minutter og 21 sekunder i 2011.
Tiderne er blot et par sekunder langsommere end tallet for Region Sjælland som helhed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned