Brandinspektør roser teenager efter brand
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
En 16-årig pige gjorde det helt rigtige, da der onsdag formiddag opstod brand i familiens hus, mens hun var alene hjemme.
Falck og Lolland-Falster Brandvæsen blev onsdag formiddag kort før klokken 10 kaldt ud til en brand i et hus på Egelev Gade i Egelev ved Nørre Alslev.
Branden opstod i køkkenet, muligvis omkring nogle el-installationer, men det lykkedes heldigvis hurtigt brandfolkene at få nedkæmpet flammerne. Branden forårsagede dog en del røg- og sodskade i huset, oplyser brandinspektør Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Det var familiens 16-årige datter, som var alene hjemme, der opdagede branden. Og hun får stor ros for sin indsats af brandinspektøren.
- Hun gjorde det helt rigtige. Hun forsøgte først at slukke branden selv, men da hun indså, at den var for voldsom, gik hun ud af huset og ringede 112, fortæller Brian Midjord Petersen.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker