Brandskadet mand fængslet for at sætte ild til villa
En 30-årig mand er mandag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at stå bag en villa-brand, som han selv havde sat i gang.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden blev tidligt søndag kørt på sygehuset, fordi han kom til skade under branden, der fandt sted på Rolighedsvej i Toftlund. Men senere søndag blev den 30-årige anholdt og sigtet for brandstiftelse.
Den nu varetægtsfængslede mand befandt sig i villaen, der redningsfolkene nåede frem. Han havde overfladiske brandsår og blev kørt til sygehuset i Aabenraa.
Politiets har foretaget undersøgelser for at finde frem til brandårsagen, men vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvad det er, der har fået politiet til at rette mistanken mod den 30-årige.
Den nu anholdte ejer ikke selv villaen, og det var heller ikke ham selv, der slog alarm om branden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker