Brandskadet mand sigtet for brand i Toftlund
En mand i Toftlund, der tidligt søndag blev kørt på sygehuset, fordi han kom til skade under en brand, blev senere søndag anholdt og sigtet for brandstiftelse.
- Vi har anholdt ham og sigtet ham for at have påsat branden, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Meldingen om ilden i en villa på Rolighedsvej i Toftlund indløb kort før middag.
I villaen befandt sig en 30-årig mand, der havde fået overfladiske brandsår og blev kørt til sygehuset i Aabenraa.
Politiets har foretaget undersøgelser for at finde frem til brandårsagen, men vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvad det er, der har fået politiet til at rette mistanken mod den 30-årige.
Det skyldes, at manden formentlig fremstilles i grundlovsforhør, og at politiet muligvis vil forlange dørene lukket af hensyn til efterforskningen.
Den nu anholdte ejer ikke selv villaen, og det var heller ikke ham selv, der slog alarm om branden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker