Brandstifter arbejdede som frivillig brandmand
En 26-årig mand, der har tilstået at have påsat syv brande på Haderslev-området, var selv med til at slukke ildebrandene. Han er nemlig frivillig brandmand i Hoptrup frivillige Brandværn, oplyser TV Syd.
Hvor længe han har været ansat - og om han kan have påsat flere brande end de syv, mens han har været ansat som frivillig brandmand - ønsker brandkaptajn i Hoptrup frivillige Brandværn, Torben Hansen, ikke at oplyse.
- Jeg ønsker ikke at udtale mig om sagen, før politiet har frigivet navnet på den sigtede, siger han til TV Syd.
Den 26-årige arbejdede som landbrugsmedhjælper, og han var angiveligt selv med til at fordømme brandstifteren under samtaler ved kaffebordet.
Det var derfor overraskende for arbejdsgiverne i firmaet, at det var deres medarbejder, der nu er sigtet for og har tilstået syv påsatte brande.
De personer, TV Syd har talt med i Marstrup, er meget overraskede over, at den 26-årige stod bag brandene.
- Jeg kender ham kun som en helt almindelig og venlig mand, siger en forretningsdrivende, der ikke ønsker sit navn frem.
Tirsdag blev den 26-årige varetægtsfængslet i fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde