En ung mand satte sidste sommer ild til en ejendom i Esbjerg, selvom han var klar over, at hans to sovende søskende risikerede at dø.
I Vestre Landsret er han tirsdag blevet idømt tre års fængsel for forbrydelsen. Tidligere mente byretten, at tre år og seks måneder var en passende straf.
Den 21-årige Michael Thomsen var plaget af spillegæld, og derfor ville han i juli sidste år begå indbrud hos forældrene og de to søskende.
Det indgik også i hans planer at sætte ild på ejendommen.
Tidligt om morgenen 16. juli gik han op på 1. sal, hvor hans to søskende på 13 og 15 år lå og sov.
I forældrenes soveværelse satte han ild til sengen efter at have taget et par pengekasser.
Nede i stuen gennemrodede han lillebrorens pung og satte så ild til en sofa.
Heldigvis kom begge søskende uskadte ud af ejendommen.
Men under retssagen har den 21-årige indrømmet, at han var klar over risikoen for, at de kunne brænde inde.
Derfor er han dømt efter den alvorligste paragraf i straffeloven om brandstiftelse.
En mentalundersøgelse konkluderer, at han ikke var sindssyg.
På ejendommen skete der i øvrigt skader for 1,9 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned