Brandstiftere får gigantisk regning

Arkivfoto fra en af brandene i sagen. Foto: Privatfoto

Sammen er to dømte pålagt at skulle betale mere end 11,5 millioner kroner. Den ene yderligere knap 21 millioner kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

23-årige Kim Faber Harrison Rasmussen og 30-årige Jim Viggo Petersen går en svær fremtid i møde.
Torsdag blev de nemlig ikke alene idømt henholdsvis otte og fem års fængsel for en lang stribe tyverier og påsatte brande, de blev også pålagt inden 14 dage at betale erstatning til en række forsikringsselskaber og andre, der har tabt penge som følge af deres forbrydelser.

Sammen er de to således pålagt at skulle betale mere end 11,5 millioner kroner, og dertil kommer, at Kim Faber Harrison Rasmussen alene skal betale yderligere knap 21 millioner kroner.

Topdanmark har krav for over 20 millioner kroner, og kommunikationschef Jens Langergaard fortæller, at kravet mod de dømte kan opretholdes i 10 år.

- Det er måske usandsynligt, at de har et dankort i lommen, man kan trække de beløb på, men så går vi ind og laver en tilbagebetalingsordning. Og det er noget, vi forfølger, for det er med til at holde de samlede skadeudgifter i ro til gavn for kunderne, siger han og løfter pegefingren:

- Det gode råd til unge, der får den tanke, at det kunne være sjovt at lave hærværk, er, at de ikke alene kan få en plet på deres straffeattest, men også et krav, der kan være rigtigt træls at have, når man skal videre i sit liv med uddannelse og så videre.

Læs meget mere om selve domsafsigelsen i torsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed

Kim Faber Harrison Rasmussen:
kr. 25.728,00 Topdanmark
kr. 50.237,00 Stark
kr. 18.751,00 Topdanmark
kr. 54.361,00 Henrik Moltke Rasmussen
kr. 2.458.128,00 Gjensidige Forsikring
kr. 7.200,00 Aalhom Gods
kr. 69.842,00 Topdanmark
kr. 49.945,00 Topdanmark
kr. 124.182,00 Alm. Brand
kr. 3.601.145,00 Gjensidige Forsikring
kr. 14.448.612,00 Topdanmark
I alt kr. 20.908.131,00

Kim Faber Harrison Rasmussen og Jim Viggo Petersen sammen:
kr. 39.605,00 Stark
kr. 44.371,00 Alm. Brand
kr. 265.251,00 Gjensidige
kr. 149.994,00 Tryg
kr. 1.765.891,00 Tryg
kr. 5.479.155,00 Topdanmark
kr. 36.037,00 Topdanmark
kr. 62.296,00 Alm. Brand
kr. 15.100,00 Jans Henrik Nielsen
kr. 3.395.904,00 Gjensidige
kr. 48.722,00 Topdanmark
kr. 256.748,00 Topdanmark
kr. 12.299,00 Morten C. Bælum Svendsen
I alt kr. 11.571.373,00