Brandvæsen ledte efter bil

Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto

En mand kom til at opgive en forkert adresse til brandvæsnet, da hans bil brød i brand.

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand måtte fredag tilkalde brandvæsnet, efter at hans bil brød i brand, da han kom kørende uden for Vester Ulslev omkring klokken 12.

Men da manden ikke var kendt i området, fik han opgivet en forkert adresse til brandvæsnet. De måtte derfor først en tur til Dalbakkevej, inden de fik øje på røgen fra bilen, der stod ved nogle træer på Tamrodsvej.

Da brandvæsnet ankom til stedet var bilen totalskadet af branden, men det tog dem kun ti minutter at slukke den, oplyser Jesper Pedersen, vicebrandinspektør ved Lolland- Falster Brandvæsen.

Føreren af bilen kom ikke noget til, og det viste sig, at han selv var brandmand.