Brandvæsen rykkede ud til mejetærsker

Foto: Helgi Bachmann, arkivfoto

En sprængt hydraulikslange sendte brandvæsnet på arbejde på Vestlolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

I den seneste tid har det primært været i forbindelse med markbrande, når landmændene har haft brug for brandvæsnets hjælp.

Onsdag eftermiddag kort før klokken 14 var det dog ikke ild på marken, men hydraulikolie på vejen, der sendte brandfolkene fra Nakskov på arbejde på Langøvej.

Afdelingschef Morten Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller, at der var sprunget en hydraulikslange på en mejetærsker, og det havde sendt olie ud på kørebanen over en strækning på 10-15 meter.

Brandfolkene fik hurtigt skyllet vejen og smidt kattegrus på, og så kunne de returnere igen. Mejetærskeren måtte dog vente på hjælp fra en tekniker, før den kunne komme videre.