Brandvæsnet rykkede ud til bål i krat

Billedet her er taget ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: Claus Hansen

Lolland-Falster Brandvæsen måtte lørdag aften rykke ud til en melding om gårdbrand.

Offentliggjort Sidst opdateret

ØSTLOLAND: Meldingen lød i første omgang, at der var tale om en mulig gårdbrand, da Lolland-Falster Brandvæsen ved 21.30-tiden lørdag aften blev kaldt ud til en adresse ved Hjelm Byvej på Østlolland.

Helt så slemt var det dog ikke. Indsatsleder Brian Midjord Petersen oplyser til Folketidende, at det viste sig, at ilden og røgen kom fra to store bål på cirka seks-syv meter i diameter, som var anlagt inde i et krat.

Brandvæsnet valgte at slukke bålene, da der dels var fare for, at ilden kunne sprede sig, og fordi det ikke er tilladt at tænde bål efter mørkets frembrud på et sted, hvor der er fare for spredning.

Slukningsarbejdet tog cirka en time.