BRANDVÆSNET RYKKEDE UD TIL FASTKLEMT HUNDEHVALP

Billedet her er et arkivfoto, og hunden på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Arkivfoto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Mandag aften ved 22.30-tiden blev brandvæsnet kaldt til en bolig på Maribovej i Nakskov. Her havde en hundehvalp fået sit hoved i klemme i jernbenene under et cafébord.

- Ejeren havde prøvet længe at trække den baglæns og alt muligt, men den peb bare. Vi prøvede også, men der var ikke noget at gøre, fortæller indsatsleder Martin Mikkelsen.

Efter at have forsøgt på anden vis valgte brandfolkene derfor at tage frigørelsesudstyret i brug og klippe et af jernbenene over.

- Vi klippede en jernpind af med den store boltsaks, så kom den fri. Og den var rigtig glad - som om intet var hændt, bemærker indsatslederen, der beskriver hundehvalpen som en art boxer med et stort hoved.