Brandvæsnet tilkaldt til bål i hule
Foto: Colourbox/Free, arkivfoto
Colourbox/Free, arkivfoto
Et forladt bål i en hule i et buskads blev sent søndag aften en opgave for brandvæsnet.
Søndag aften klokken 22.33 bemærkede en forbipasserende på Bukkehavevej ved Rødby, at der var ild i et buskads.
Brandvæset blev tilkaldt, og indsatsleder Jesper Pedersen kunne konstatere, at der var lavet en hyggelig hule i buskadset. Her var der tændt et bål i et bålfad.
Hulens beboere var ikke længere til stede, men de havde altså efterladt bålet tændt.
- Det kan være nogle børn, der har forsøgt at slukke det, og så er det blusset op igen. Der var meget vind søndag, siger indsatslederen.
Han advarer mod den slags, da buskadserne stadig har en del tørt kvas fra tørkeperioden tidligere på sommeren. Bålet blev slukket, og indsatslederen kunne vende tilbage til sin egen hule.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned