Brite er dræbt af tog ved Charlottenlund

En mand er død efter at være blevet ramt af et tog ved Charlottenlund Station torsdag eftermiddag, oplyser politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ulykken er sket lidt efter klokken 16 og medførte i første omgang, at togtrafikken på kystbanen blev indstillet mellem Hellerup og Klampenborg, hvor Banedanmark har henvist passagererne på strækningen til S-toget.

Klokken 17.45 er der igen normal togkørsel på strækningen.

I første omgang vurderer Nordsjællands Politi, at der er tale om et selvmord.

Den påkørte er angiveligt en britisk mand i begyndelsen af 40'erne.

Han mistede livet, da han trådte ud foran et kystbanetog, som kørte mod nord.

/ritzau/