Britta Nielsen er syg igen: Kan ikke møde i retten

Fredagen skulle være brugt på vidneafhøringer af Britta Nielsens kollegaer, men Nielsen er syg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Britta Nielsen er atter blevet syg og kan derfor ikke møde til fredagens retsmøde i sagen mod hende.

Det oplyser retsformand Vivi Sønderskov Møller i Københavns Byret.

Til dagens retsmøde var planen, at flere af Britta Nielsens kollegaer skulle vidne, men efter alt at dømme bruges dagen på, at anklagemyndigheden kan fremlægge yderligere dokumentation.