Brixtofte straffes for grove ord om dommer
Den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte har ikke fået noget ud af at anke en dom fra Retten i Lyngby.
Også Østre Landsret finder ham skyldig i at have brugt alt for grove ord om den dommer, der i første omgang var med til at finde ham skyldig i embedsmisbrug og mandatsvig.
I fredagens dom siger landsretten ligesom byretten, at straffen skal være 10 dagbøder á 1000 kroner.
For eksempel kaldte Brixtofte den nu pensionerede dommer Peter Garde for "en yderliggående nationalist", ligesom han påstod, at dommeren havde været ude på et politisk hævntogt.
Udtalelserne faldt i et interview på TV 2 News i oktober 2009.
Her gik Brixtofte til angreb på dommeren, der som retsformand afsagde dom over ham i Hillerød i april 2007.
Påstanden gik altså på, at der lå usaglige politiske hensyn bag domfældelsen - og beskyldningen er så alvorlig, at dommer Garde ville kunne have mistet sin stilling, hvis den vel at mærke var korrekt.
Men det er der ingen beviser for, fastslår landsretten.
Under sagen har Peter Brixtofte hævdet, at han på grund af menneskerettighedskonventionen var berettiget til at komme med det hårde udfald.
Imidlertid fastslår landsretten, at den tidligere borgmester har overtrådte straffelovens bestemmelse om æreskrænkelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde