Bro spærret af lastbil
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En lastbil spærrede Guldborgbroen, og forhindrede al trafik i at passere torsdag morgen.
En litauisk lastbilschauffør spærrede torsdag morgen Guldborgbroen for al trafik.
Klokken 07.22 fik politiet en anmeldelse fra de folk, der i øjeblikket arbejder på renoveringen af Guldborgbroen om, at en lastbil havde ignoreret advarslerne og nu holdt på broen og spærrede al trafik.
Ifølge vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jens Frederiksen, havde den litauiske chauffør nægtet at bakke eller flytte sig fra broen igen.
- Det lyder som om, at vi skal ud at mægle lidt, fortæller han.
Der er på Guldborgbroen, samtidig med renoveringen, blevet indført en vægtbegrænsning, og lastbilen kan derfor af sikkerhedsmæssige årsager ikke passere.
Det lykkedes for politiet at fjerne den litauiske chauffør uden nogle store problemer efter, og broen kan nu passeres igen, efter at have været spærret i en times tid.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker