Bro ved Svendborg er lukket efter uheld med færge
ARKIVFOTO. Foto: Scanpix Denmark
Scanpix Denmark, arkivfoto
Muligvis på grund af det tågede vejr er færge sejlet ind i en afvisningspille ved Svendborgsundbroen.
Ærøfærgen er mandag morgen sejlet ind i en pille ved broen over Svendborgsund, og det har givet store trafikale problemer.
Episoden har fået myndighederne til at lukke for trafik over broen, der forbinder Tåsinge med Svendborg.
Lukningen vil stå på, indtil det er afklaret, om der er sket skader, som gør kørsel på broen risikabel.
Påsejlingen er sket i tåget vejr. Ingen er kommet til skade, lyder det fra politiet.
Færgen havde forladt Svendborg, men ramte en af broens beskyttelsespyloner, rapporterer fyens.dk.
Det skete lidt før klokken halv otte.
Der lød et ordentligt knald, hvorefter færgen krængede, beretter fyens.dk.
De 39 passagerer fik besked om, at færgen ville returnere til Svendborg.
En enkelt passager fik en hudafskrabning, oplyser politiet op ad formiddagen. Der var 11 personbiler og fire lastvogne med færgen, da det gik galt.
Episoden efterforskes af politiet i samarbejde med Søfartsstyrelsen, oplyser politiet.
Lukningen af broen har betydning for mange mennesker. For eksempel berører den også trafikanter, som benytter overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg. Bilisterne kan ikke komme til Fyn over Tåsinge.
Dykkere undersøger såvel broen som færgen for eventuelle skader efter hændelsen.
Færgen ramte en såkaldt afvisningspille ved broen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker