Brød ind hos sovende familie og stjal bilen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Beboerne sov og opdagede ikke et indbrud i et hus i Maribo natten til onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Beboerne sov og opdagede ikke, at der natten til onsdag var indbrudstyve på spil i stueetagen i et hus på Refshalevej i Maribo.

Indbruddet er formentlig sket efter klokken 02.43, og blev opdaget og anmeldt klokken 06.30.

I nattens mulm og mørke var vinduet i hoveddøren taget ud, og tyven har været overalt. Udbyttet blev en iPad og en bærbar pc.

Men ikke nok med det: Tyven fandt også nøglerne til familiens bil og forlod stedet i den. Den nu eftersøgte bil er en sølvgrå Ford Mondeo med nummeret VD 42450.