Brød ind på politigård og smadrede computere
En ung aarhusianer trængte tirsdag aften ind på byens politigård, hvor han fandt et oversavet jagtgevær og truede flere uniformerede betjente i vagtstuen.
Forinden smadrede han to computerskærme og andet inventar.
- Det oversavede jagtgevær var ikke ladt og funktionelt, og det bruges kun til øvelse på politistationen. Han fandt det på en hylde, siger politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.
Den 26-årige mand fra Viby ved Aarhus er nu sigtet for ulovlig indtrængen, hærværk mod to computerskærme og trusler på livet mod flere betjente. Han erkender sig skyldig i sigtelserne.
Betjentene fik sig noget af en overraskelse, da manden kom gående, og politiet ser med stor alvor på bristen i sikkerheden på politigården.
- Vi vil starte en undersøgelse af, om politigården er sikret tilstrækkeligt, eller om vi skal indføre yderligere sikring, siger Mogens Brøndum.
Motivet til det dramatiske optrin kendes ikke med sikkerhed, men den 26-årige hærværksmand og ulovlige indtrænger, som straks blev anholdt efter mødet med betjentene, beskrives som mentalt forstyrret af politiet.
Den 26-årige mand er varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aarhus. Manden skal opholde sig i de fire uger på en psykiatrisk afdeling.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker