Brødre dømt for millionsvindel i flere firmaer
To brødre på 33 og 38 år er dømt til henholdsvis fire år og fire og et halvt års fængsel ved Retten i Glostrup for moms- og skattesvindel i en række firmaer.
Forbrydelserne har været særdeles omfattende, og brødrene er ud over fængselsstraffen sammenlagt dømt til at skulle betale 63 millioner kroner til den danske stat.
Den yngste bror modtog dommen, mens hans storebror vil bruge den kommende tid på at overveje, om han vil tage sagen videre til endnu en retsinstans.
Brødrene startede det storstilede svindelnummer ved at undlade at indberette løn til Skat for ansatte i et nedbrydningsfirma fra 2006 til 2008 for et større millionbeløb.
I samme firma fuskede brødrene også med afgifter og arbejdsmarkedsbidrag - ligeledes for beløb på flere millioner kroner.
Da nedbrydningsfirmaet var ved at gå konkurs, gav brødrene en speedbåd til et andet selskab uden at få betaling, så kreditorer ikke kunne få fingre i den. Speedbåden har anklagemyndigheden nu beslaglagt.
Den ældste bror er desuden dømt for at snyde statskassen ved lignende fusk i et byggefirma i 2009.
De to brødre fortsatte med at fuppe skattefar, og med et tredje firma er de dømt for at snyde med moms, skat og afgifter fra 2010 til 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned