Det måtte to brødre fra Albertslund desværre sande på egen krop, efter deres drengestreger med brændbar væske lørdag aften løb af sporet og antændte en mindre brand i familiens lejlighed på Hedemarksvej.
Drengene, som er henholdsvis otte og 12 år gamle, får nu behandling for deres brandsår på Rigshospitalets Traumecenter.
- De har fået nogle forbrændinger i ansigtet og på brystet, men er ikke i livsfare, fortæller vagtchef Leif Bonde fra Vestegnens Politi.
- Forældrene er underrettet, og de er selvfølgelig alle sammen meget chokerede, tilføjer vagtchefen.
Familien fra Albertslund har en bioethanolpejs stående inde i stuen, og lørdag aften fandt drengene, som var alene hjemme i lejligheden, en dunk med bioethanol.
Den hældte de fra op i et glas ude i køkkenvasken og satte ild til.
- Vores teori er, at glasset bliver så varmt, at det sprænger. Væsken kommer over på deres tøj, og de får forbrændinger, men drengene løber dog hurtigt ud på badeværelset og får slukket ilden, fortæller Leif Bonde.
De blev heldigvis også hjulpet af en vaks overbo fra lejlighedskomplekset, som kom ilende til og hjalp med at få slukket flammerne i køkkenet.
Lejligheden er sluppet relativt billigt efter branden med nogle få røgskader, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde